Har du brug for billeder til en blog eller en hjemmeside? Eller er du måske i gang med en skoleopgave eller en sang til familiefesten?

Alle har ind i mellem brug for nogle gode billeder at krydre deres hjemmeside eller tekst med. Og billederne skal selvfølgelig helst være gratis!

Nedenfor giver vi dig 5 gode steder på nettet at hente gratis billeder.

Freeimages.com

Freeimages.com er et af de helt store og meget populære steder at hente gratis billeder. Her findes der tusindvis af billeder, som man kvit og frit kan hente og bruge.

Pixabay.com

Et andet vældig populært sted at finde gratis billeder er på Pixabay. Udover billeder kan der på Pixabay også hentes vektorgrafik og illustrationer.

Stockvault.net

Her er der billeder i en ganske god kvalitet – om end i et forholdsvis begrænset antal kategorier. Men giv det et kig, det kan sagtens være et besøg værd.

Morguefile.com

Morguefile rummer mere end 350.000 billeder, så der er rigeligt at vælge imellem, når du skal have løftet dit indhold med et godt billede.

Gratis-billeder.dk

Der findes stort set ingen danske hjemmesider, hvor man kan hente gratis billeder. Dog er der lige en enkelt undtagelse, nemlig gratis-billeder.dk. Udvalget af billeder er stærkt begrænset. Til gengæld er billederne 100% gratis og stort set uden restriktioner. Samtidig er det også et af de få steder, hvor man kan finde billeder med et dansk islæt.

Husk at tjekke brugsrettighederne

Selv om et billede er gratis, er det ikke ensbetydende med, at du kan bruge billedet nøjagtig, som du lyster. De gratis billeder er nemlig ofte begrænset i brugen af forskellige restriktioner. Et eksempel herpå kan f.eks. være, at nogle billeder ikke må bruges i kommercielle sammenhænge. Så gør dig selv den tjeneste, altid at læse betingelserne godt i gennem, så slipper du for ubehageligheder efterfølgende.