Event med skattejagt

Dengang jeg var lille, var der to ting, jeg virkeligt glædede mig til: Den ene var min fødselsdag, hvor jeg fik gaver af alle klassekammeraterne, og vi skulle lege. Min far og mor arrangerede sådan noget med skattejagt, hvor vi blev delt op i hold. Den anden var rideklubbens årlige turnering i orienteringsløb på hesteryg. Det var virkeligt sjovt. Første gang, jeg skulle deltage, var jeg kommet på hold sammen med en anden pige. Hun var lidt ældre end jeg og kunne styre sin pony bedre. Men da vi skridtede de 300 m fra stalden over mod skoven, stak min pony af med mig, og hendes fulgte efter. Vi fik lov til at starte om, selvom det normalt ville være en diskvalificering, når hesten stak af. Vi kom afsted og fik en god tur i skoven, mens vi ledte efter sporene mellem de forskellige poster.

Det er teambuilding

De to ting: Skattejagt og orienteringsløb ude i naturen har altid fascineret mig. Og da jeg for nylig opdagede, at det faktisk er aktiviteter, der bliver brugt aktivt i teambuilding, så tænkte jeg, at det måske var en idé at foreslå det til næste møde, hvor vi skal beslutte, hvad vi skal lave til det næste firmaarrangement.

Ved andre firmaevents har vi været på ginsmagning til revy eller sådan noget. Men måske ville det være en god idé, hvis alle, der vil deltage i eventet, bliver aktiveret på en anden måde end bare at nyde god mad og vin eller en forestilling.

Fandt et godt firma

Jeg fandt derfor et firma, der har erfaring med teambuilding: https://goteam.dk/. Jeg kontaktede dem og fik at vide, at de faktisk laver teambuilding‐aktiviteter, der er baseret på ideen om en skattejagt. De kan modificere indholdet og lokationerne for, hvor de forskellige elementer i skattejagten skal placeres. De har haft succes med, at den laves til en holdkonkurrence, hvor jagten skal gennemføres på tid og med korrekte svar på forskellige spørgsmål undervejs.

Brug for GPS

Ham, fyren, jeg talte med, fortalte, at de kan lave en skattejagt for os både ude i naturen, hvis vi vil have det, eller her inde i byen. Hvis vi vælger at lave den inde i byen, ville han anbefale, at vi tog ekstra tid til det, og så ville han udvide den, så det vil være nødvendigt, at vi også bruger GPS, som vi vil få udleveret.

Jeg syntes, at det lød meget interessant med en skattejagt, der dækker hele byen. Så jeg fik ham til at sende mig en lille beskrivelse af, hvordan og hvorledes og hvor mange deltagere man kan være. Han skulle selvfølgelig også sætte en pris per deltager på.
Lige nu går jeg og venter på, at han sender mig den mail med oplysningerne, så jeg har noget håndfast at støtte mig til, når jeg skal tale min sag til mødet i næste uge. Jeg er sikker på, at ingen af de andre har tænkt i de baner. Jeg ved, at en af dem vil foreslå, at vi skal i teatret igen i år. Det ved jeg også, at de fleste ikke har lyst til. De vil noget mere aktivt.