Min kæreste bor på Vesterbro. Han har lige købt en lejlighed. 2 værelser, køkken, stue og bad. Det er en lækker lejlighed. Selvom bygningen, den ligger i, er meget gammel, så er den blevet gennemrenoveret, og alt er, som om det var et nybyggeri. Det er faktisk kun facaden, der ligesom ligger som en, skal om lejlighederne og viser, hvor gammel bygningen er. Han flyttede ind for en måneds tid siden. Er lykkelig over at kunne lukke mig ind i sin egen bolig. Han blev færdig med sine studier for et par år siden og har siden da fundet et godt job.
Vinduespolering i Brøndby
Indtil han købte lejligheden, boede han i et kollektiv. Det blev for meget for ham. Jeg ved ikke helt, hvad det er, der sker, når man bor i kollektiv og ikke har de samme livsbetingelser. Men han blev i hvert fald sur over hele tiden at skulle betale for, at den vinduespudser i Brøndby, som de bare hyrede til at komme og pudse kollektivets vinduer. Når det så var tid til at betale for udgifterne, ja så havde de andre ikke penge til det. Og hvad gjorde min kæreste: Han betalte vinduespudser, elektriker, eller hvad det nu var, fordi han havde pengene. Og det var det, der gjorde ham sur. De andre gav aldrig nogen af pengene tilbage til ham. Så han valgte altså at flytte.
Nu bor han på Vesterbro
Og nu bor han altså på Vesterbro. Han siger, at han er glad for det. Det er måske ikke så nydeligt som på Østerbro. Måske heller ikke helt så centralt, som da han boede på Østerbro – men da mere centralt end Helsingør. Men han kan godt lide området, han bor i. Så det er jo kun godt.
Jeg har hjulpet ham med flytningen. Heldigvis var det ikke så svært. Han har ikke så mange møbler, og jeg har faktisk anbefalet ham, at han ikke køber mange møbler og fylder sin lejlighed til randen. Han har da også sagt, at han vil købe møbler, hvis han synes, at der mangler noget. Ikke før. Han kan godt lide den lidt halvtomme lejlighed, som den er.
Vinduespudseren fra Roskilde
Men så her, i onsdags ringede han op til mig. Han havde haft en vinduespudser fra Roskilde til at komme og pudse sine vinduer, og han var lidt i vildrede. Skulle han eller skulle han ikke købe gardiner til vinduerne. Han har slet ikke tænkt på det, og det var, først da vinduespudseren spurgte ham om, hvorfor han ikke har gardiner, at han tænkte på det.
Jeg sagde min mening: Jeg synes ikke, at han skal købe gardiner. Han har jo de her persienner i metal, der passer så fint til lejlighedens interiør. Det vil være synd at hænge gardiner op i lejligheden. De samler også en masse støv. Og jeg kan godt lide det rå look, som persiennerne giver. Det var mit råd til ham. Nu er jeg så lidt spændt på, om han kan lide den der minimalistiske livsstil, som han dels selv har skabt sig, og som jeg til dels har opfordret ham til at leve i.