Da min kæreste og jeg for cirka halvandet år siden valgte at flytte sammen, var ingen af os i tvivl om, at det var det helt rigtige for os at gøre. Det er da også gået rigtig fint – endda så godt, at vi nu har besluttet os for snart at gifte os.

Men det kræver naturligvis noget tilvænning at skulle bo sammen med et andet menneske – uanset hvor meget man elsker hinanden. Noget af det, jeg havde sværest ved at vænne mig til, er Jeppes holdning om, at man i alle situationer skal gøre tingene, så de kræver den mindst mulige arbejdsindsats.

Anderledes = Irriterende?

I starten irriterede det mig, når han hele tiden skulle fortælle mig, at hvis jeg nu gjorde den eller den ting lidt anderledes, så ville det efterfølgende spare mig for noget arbejde. Det kunne for eksempel være den måde, vores forskellige køkkengrej er placeret i skabene, eller hvordan man mest rationelt sætter tingene i opvaskemaskinen.

Og han havde faktisk altid ret, selv om det i mange tilfælde handler om ganske små detaljer, hvor man måske bare sparer nogle få sekunder ved at gøre tingene ud fra hans meget rationelle måde at tænke på.

Jeg ved godt, hvordan han har oparbejdet den evne til altid at være så rationel. Da vi var kærester og boede hver for sig, fortalte han, at han af sin arbejdsplads var blevet sendt på et såkaldt leankursus et år tidligere. Han måtte fortælle mig, hvad den slags går ud på, for jeg havde faktisk ikke hørt om det begreb tidligere. Og han viste mig en ganske fin artikel om Lean implementering: https://leanakademiet.dk/lean-ledelse/

Processer

Han forklarede mig i en meget entusiastisk tone, at det går ud på, at man på sin arbejdsplads sørger for at indrette arbejdsprocesserne, så de kræver den mindst mulige indsats. I den sammenhæng er det naturligvis et spørgsmål om at spare ressourcer og dermed penge, men der er jo ingen grund til ikke at udnytte den viden, man har tilegnet sig på sådan et kursus, i privatlivet også, mente han.

Men jeg må nu ærligt indrømme, at hans evige fokusering på at gøre alting så rationelt som muligt, blev ved med at irritere mig et godt stykke tid, efter at vi var flyttet sammen. Nu har jeg vist vænnet mig til det, og jeg kan da godt mærke, at jeg selv i mange situationer er begyndt at tænke på samme måde.

Og det er ikke bare herhjemme, at jeg gør det. Jeg har også på min arbejdsplads fået øje på en hel del ting, der kan gøres lidt anderledes, så man på den måde kan spare tid og kræfter. Faktisk har jeg foreslået min chef, at firmaet sender et par stykker af os på kursus, så vi kan få en ordentlig leanuddannelse, som vi kan udnytte til at gennemføre nogle ændringer i arbejdsgangene i firmaet, så vi ikke bruger unødigt mange ressourcer på de forskellige processer.

Min chef er faktisk ret lydhør overfor den tanke, så jeg håber, at jeg sammen med en af mine kolleger kan komme på sådan et leankursus i den nærmeste fremtid. Vi skal helst med på de kurser og den uddannelse i Lean, som Leanakademiet står for!