Kender du ikke det, at du kan se selvtillid på en kvinde? Det stråler ud fra hende. Hun er måske ikke den smukkeste med den perfekte krop, men det, at hun bærer sig selv med selvtillid, gør hele forskellen. Hvis du kombinerer det med at være bevidst om, hvordan du klæder dig og tager hensyn til din kropsform og proportioner tilsat selvtillid, så er vi et langt stykke af vejen J Ved du også, hvilke farver der klæder dig, og hvordan du bruger dem til din fordel, er vi endnu længere.

Selvtillid og tøj

Når vi taler om selvtillid her, er det ikke den der hovski snovski selvtillid, men en dyb tilfredshed med hvordan du ser ud og med dit outfit. Du kender sikkert godt de dage, hvor du har noget på, du ikke føler dig tilpas i – det påvirker dit udtryk og dit humør. Tricket er at fokusere på det, du godt kan lide ved din krop – og klæde dig på derefter. Så lad være med at prøve at gemme dig selv i noget stort tøj. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Sko og støvler

Hvis du er udadvendt for eksempel, så lad det skinne igennem i, hvordan du klæder dig. Det kan du gøre ved for eksempel stærke farver og spændende smykker. Du kan også bære nogle flotte sko eller damestøvler. Marco Tozzi har nogle meget flotte sandaler med høje hæle. Fra Rieker kan du få nogle flotte damepump, der er et hit til næsten ethvert outfit.

 

Du kan også vise stil og selvsikkerhed med en flot designertaske eller hvad med et flot silketørklæde? Har du et flot mørkt hår og en dejlig glød i huden, så vis det frem til for eksempel rød eller blommefarvet. Er du blond og har mere sarte farver, så er en blå eller grøn meget flot.

Personlig stil

At have selvtillid har også meget at gøre med din personlige stil – og hvordan du bruger den og definerer den. Jo mere du er ”hjemme” i din personlige stil, jo mere selvsikkert vil dit udtryk være. Det er fordi, du instinktivt vælger tøj, der er DIG. Jeg er personligt vild med at gå med en tunika, og det afspejler min stil. De findes i mange materialer, farver og stilarter. Jeg køber tit mine fra One Two.

 

Dit valg af tøj afspejler i høj grad, hvem du er, hvad du kan lide, dine interesser og hvad der inspirerer dig. Essensen af din personlighed! Og viser du, at du er dig selv, og du er godt tilpas med, hvad du har på, viser det selvtillid.