Hører i til typen, som tager bilen og drager afsted på sommerferie, så er det altid en god idé at huske, at tage nogle spil med. Både til selve turen og til at underholde jer med, når I er kommet frem til jeres feriedestination.

Rejsespil til turen

Mange spil fås i såkaldte rejseudgaver, som er lette at have med sig, når man skal afsted på ferie, hvor man måske ikke har så meget plads at gøre med. Rejsespillene er også lettere at have med at gøre, hvis man f.eks. vil finde dem frem under selv køreturen.

En anden mulighed er, at man tager nogle af de såkaldte ”hovedbrud” med sig til at klare underholdningen. Dem findes der ganske mange af. Og de fylder som regel ikke ret meget. Og oveni er de fleste nogle, som man kan benytte sig af, selv om man ikke har nogen at spille sammen med. En god mulighed her kunne f.eks. være en af de populære Rubiks professorterninger.

Man ved aldrig helt, hvordan vejret bliver

Med mindre man kører så langt sydpå, at man stort set er garanteret solskin i lange baner, så kan man aldrig helt vide sig sikker på, hvordan vejret bliver. Og rammer man nu en dårlig dag, hvor man måske ikke rigtig har noget at lave pga. vejret, så er det også helt oplagt at finde et sjovt spil frem.

Så husk et par gode spil i bagagen. Og gerne nogle spil, som hele familien kan samles om. Det gør ganske enkelt ferieturen en tand hyggeligere.