For nogle dage siden bad min nabo om at komme og hjælpe sig. Han ville gerne have hjælp til at rydde op i sit værksted. Han har besluttet sig til at gå på pension. Det betyder, at han vil af med en del af alle de stykker værktøj, som han har samlet sammen igennem årene. Han er – eller var -smed.
Jeg sagde naturligvis ja til at hjælpe ham med at få ryddet op. Han er en spændende mand at sludre med. Har været lidt omkring i sin karriere. Og han har altid gode historier at fortælle. Så det var oplagt at bruge en søndag sammen med ham og hjælpe ham med oprydningen. Og godt værktøj er jo det halve arbejde, ikke?
Søndag morgen
Vi startede søndag morgen kl. 10. Med den første arbejdsbajer. Hyggeligt. Han har et rimeligt godt synk, vil jeg lige sige.Hans værksted er ret stort, skal jeg lige sige. Så han sendte mig ned i et af de bagerste hjørner og bad mig om at sortere håndværktøjet. Du ved hammere, skruetrækkere og den slags. Jeg sorterede dem efter størrelse og den stand, de var i. Var der et stykke værktøj, som ikke er brugeligt mere, så skulle jeg bare smide det i en stor trækasse, som han havde stående midt på gulvet.
Jeg siger dig, der var meget værktøj, som faktisk godt stadig kunne bruges. Men jeg fik hurtigt føling med, hvad han anser for brugeligt og ubrugeligt.
Bajer nr. 2
Efter en god times tid syntes han, at det var tid til bajer nummer 2. Skål, hyggeligt. Vi fortsatte arbejdet. Jeg havde efterhånden fået arbejdet mig ned igennem en stor bunke. Bordet, som de lå på, kom efterhånden til syne. Og jeg kunne se, at det var en af to store høvlebænke, som han brugte som borde til at lægge sit værktøj på. Jeg spurgte ham, om han også ville kassere høvlebænkene. Det overvejede han lidt. ”Ja, én af dem skal væk. Jeg skal have plads til min nye motorcykel herinde, så ja.” Jeg spurgte ham, om jeg måtte få den ene af dem. Jeg mangler nemlig sådan en. Det måtte jeg gerne. Jeg kunne bare vælge den, jeg ville have, når vi er færdige med at rydde op i værktøjet oven på dem. Fedt.
Vådslibere – ja tak
Da jeg var ved at få ryddet op ved den anden høvlebænk, så jeg, at han havde et par vådslibere stående på den. Den ene var boltet fast til høvlebænken. Jeg spurgte ham om, hvad han havde brugt vådsliberne til. Det gav anledning til en god, lang pause med endnu et par arbejdsbajere som bonus. Han fortalte, at han havde brug for vådsliberne, fordi de havde hjulpet ham til at holde nogle af hans stykker håndværktøj skarpe, dengang han arbejdede meget. Fx stemmejern. Eller fruens knive. Han havde fået gang i snakketøjet. Spurgte, om jeg ville have en vådsliber. Nej, det vil jeg ikke. Jeg har en god en.
På et tidspunkt spurgte jeg ham om, hvad han vil gøre med alt det værktøj, som skal kasseres. Han fortalte mig, at næste lørdag vil han køre på loppemarkedet med dem. Kan han få et par kroner for noget af det, vil det være fint. Ellers bliver det kørt hen på genbrugspladsen.