Nej, puslespil er stadig lige så aktuelt som altid! Denne skønne fritidsaktivitet er dejlig afslappende, afstressende, og oven i købet super sundt for vores hjerne! Og det bedste er, at hele familien kan være med, om man er stor som lille. Man kan også få puslespil med lige det motiv eller udfordringsniveau man kunne tænke sig – der er et stort udvalg på markedet, som det tydeligt ses på siden med puslespil hos hyggeonkel.dk.
Det allerførste puslespil blev lavet i år 1760 i England, som et verdenskort, og det hjalp de britiske elever dengang til at lære geografi i skolen. Siden da har der fortsat været knyttet læring, hjernegymnastik og familiehygge til denne aktivitet. Puslespil er en rigtig god måde at slappe af på og samtidig stimulere hjernen. Hjerterytmen bliver sænket, og alle dagens mange bekymringer bliver sat på pause, fordi man koncentrerer sig om at få brikkerne til at passe sammen.
Puslespil har dog fået kamp til stregen i nutidens samfund. Tablets, telefoner og fjernsyn sluger vores opmærksomhed, hver gang vi har et ledigt øjeblik. For mange skal der hele tiden være fart på. Men på trods af at vi måske har fået lagt puslespil lidt på hylden, så er det altså en af de bedre måder at få slappet af på, fordi det går i ens eget tempo, og fordi hjernecellerne holdes i gang. Det er altså en særlig fornuftig måde at underholde sig selv på. Og fordi man kan være så mange om det, så kan det også være en god måde at være sammen på. Men hvis man nu alligevel skulle forsøge at appellere til især det yngre publikum på en anden måde, kan man også nu til dags spille puslespil på computeren eller sin tablet.
Puslespil kan styrke finmotorikken
Det at lægge puslespil har flere fordele endnu. Det er nemlig en rigtig god måde hvorpå børn startende fra etårs-alderen og opefter kan få trænet sin finmotorik. Både ved at få fat ved og gribe brikken, samt at placere den det rigtige sted igen, øver barnet sig på den finmotoriske teknik. De lærer også om former og farver, og at man kan skabe noget med sine hænder. For de lidt større børn kan et puslespil hjælpe med at træne tålmodigheden, fordi de ser, at man skal blive ved og gøre et stykke arbejde færdigt for at få et flot resultat.
Og på samme måde som det kan udvikle småbørnene, så kan det holde ældres finmotorik ved lige. Da ældre grundet dårligt helbred desværre ikke længere kan være så aktive som førhen, og ej heller have fingrene i mange forskellige aktiviteter, svækkes deres finmotorik. Men her er puslespil en glimrende mulighed for dem at holde finmotorikken ved lige. Det er en aktivitet, som de har kræfter nok til, og er noget som de kan tage frem og lægge fra sig, som de vil. Og de får altså vedligeholdt deres finmotoriske evne, for med puslespillet har de et mål om at få noget færdiggjort, og så går træningen som en leg i mens.