Opbevaring af datamedier

Her skal ryddes op i alle de disketter, CD’er og eksterne drev, som vi har liggende rundt omkring i huset. Vi har alle vores egen PC og eller laptop. Vi har også adskillige iPads og tablets liggende rundt omkring. De er af forskellig årgang og kapacitet, og flere af dem, vi har, bruger vi sjældent. Så jeg har tænkt mig, at vi skal have ryddet lidt op i det. Køkkenbordet, som vi som regel sidder rundt om, når vi bruger en af vores elektroniske gadgets, ligner en genbrugsbutik, der sælger tilbehør til pc’ere og den slags. Du ved, ”PC-dotoren”. Forskellige kabler og stik og docs er her også. HDMI kabler, USB Sticks eller -stations, eller hvad de nu hedder.

Overskrifterne i artiklen

Dataskab i kælderen

Jeg synes, det er et roderi, og har derfor besluttet, at vi sætter et dataskab op nede i kælderen. Så kan vi lægge alle de dimser ind i det og hente det, vi skal bruge, når vi har brug for det. Og KUN når vi har brug for det. Jeg tænker, at det er smart at sætte et dataskab i kælderen. Hvis et af børnene får brug for en gammel tablet, ja så må de ned og hente den dér. Så overvejer de nok 2 gange, inden de bare hiver den frem og efterlader den på køkkenbordet.

Jeg har derfor været ved at kigge på dataskabe. Man kan få nogle, som er brandsikre. Det vil måske være fornuftigt. Ikke mindst min mands gamle floppydisks vil være beskyttet der. Også alle CD’erne, han har. Han har jævnligt brug for dem, så ja, jeg stemmer for et brandsikkert dataskab.

Man kan også få dem med elektroniske lås. Det passer da fint til hele konceptet. Den får et ja fra min side også. Så skal vi bare lære én kode, medmindre vi kan kode skabet, så hver især har sin egen kode. Det skal jeg lige finde ud af. Åh, det er ligesom at skulle huske endnu et password.

Skuffer

Det er også muligt at få skabe, som har skuffer indbygget. Det vil være smart, så kan man lægge flere laptops ind, uden at de ligger direkte oven på hinanden, eller skal pakkes ind i beskyttende sleeves eller tasker. Det er helt klart et ja fra min side.
Gad vide, om man kan få dataskabe med en meget dyb skuffe, så der kan komme styr på alle kablerne? Det er jo helt sindssygt, hvad vi har af gamle kabler til mus og tastaturer. Eller til at forbinde små skærme til store skærme. Jeg er ved at komme i tvivl, om vi kan nøjes med et enkelt dataskab. Måske skal jeg købe to af dem.

Det tror jeg, er løsningen. Så sikrer jeg også, at der er plads til de gamle mobiltelefoner, vi har, men som vi ikke har indleveret til genbrug. Dem har vi altså også rigtigt mange af.
Ja, det bliver på den måde. Et skab til filer, som skal opbevares, og til maskinerne. Et andet skab til alt det ekstra: tastaturer, mus, kabler, forskellige gadgets, gamle Xboxes osv.