Jeg har lige lukket mig ind i lejligheden. Har fået jakken af og er på vej ud i køkkenet med madvarerne, jeg købte. Jeg har besluttet mig for, at vi skal have sund mad i dag. Grøntsager. Massevis. I grillet og rå form. Der er courgetter, som skal grilles. Der er røde peberfrugter, der skal grilles. Der er et bundt asparges – de skal også grilles. Og så er der tomater, agurker, forårsløg og bredbladet persille. Det skal hakkes fint. Meget fint. Det skal laves til en virkelig lækker og juicy salat. Med friskkværnet koriander, salt, peber, citron og en dråbe olivenolie. Og så skal jeg have ciabattabrød i ovnen.
Fra morgenstunden
Jeg lavede dejen i morges, så den har fået tid til at hæve i de der 8 timers tid, som gør, at det bliver så lækkert. Ja, det er måske et måltid, som ikke tiltaler en sulten mand en aften i det meget tidlige forår. Men det må han altså finde sig i. Vi skal have høvlet nogle af alle de ekstra kilo, han har taget på her over de sidste 3 måneder. Han er vokset meget. Min dejlige mand er ved at blive en fed mand. Så det, skal vi have sat en stopper for.
Jeg går ind i stuen til ham. Han sidder i sofaen. Han lægger ikke mærke til, at jeg står lige bag ved ham. Jeg kan se, at han har været på nettet for at lede efter artikler om slankekure. Jeg lægger hånden på hans skulder og spørger, om han gider at komme og hjælpe mig med at ordne grøntsagerne. Han kigger op på mig. Spørger mig, om hvad det var jeg spurgte ham. Jeg spørger ham om, hvad det er, der er så interessant at læse, at han ikke hørte, hvad jeg sagde.
Akupunktur i København
Han forklarer mig, at han var på nettet, og havde googlet ”akupunktur Valby og København”, fordi han ville læse noget om akupunktur. Der var en kollega, der havde fortalt ham, at akupunktur faktisk kan hjælpe med, at man kan tabe sig i vægt!
Jeg fortæller ham, at det har jeg også hørt, men jeg tror mere på, at man skal kombinere akupunkturen med en sundere livsstil end den, vi har haft i de sidste måneder. Måske endda med osteopati? Og det vil sige kaloriefattig mad, mere motion og frisk luft. Man skal ikke bare sidde og kukkelure på sin IPad. Jeg gentager spørgsmålet, om han gider at hjælpe mig med grøntsagerne, imens jeg går ud i køkkenet.
Jeg tror, jeg er nødt til at få ham sendt afsted til Copenhagen Physio en af de nærmeste dage!
Lidt irriteret
Han svarer ikke. Han sukker dybt. Jeg smækker lidt med døren til køleskabet, hvor dejen til brødet står. Jeg kan høre, at han rejser sig. Han kommer ud i køkkenet og begynder at vaske grøntsagerne. Han leder efter en skarp køkkenkniv. Jeg bliver lidt irriteret over, at han stadig ikke ved, hvor mine knive ligger. Derfor beder jeg ham om at gå ud og tænde op for grillen. Imens han gør det, gør jeg grøntsagerne til grillen klar. Det er nemt nok. Grøntsagerne til salaten bliver skåret ud. Om lidt skal vi spise – og jeg lover dig: Han bliver mæt. Uden fede sovse.