Hvis man ser på virksomhedsregnskaber og erhvervsstatistik er begrebet profit temmelig entydigt. Det man opgør efter, er først en virksomheds totale omsætning (afsætning af varer og tjenester), og herfra fratrækkes virksomhedens totale omkostninger i form af f.eks. materialeomkostninger, lønninger til de ansatte, renter, afskrivninger, overheads, leje eller afdrag og forrentning af jord og fast ejendom etc.. For en økonom er der imidlertid slet ikke enighed om, hvad profit egentligt er for noget?
Profit som aflønning af produktionsfaktorer
Profit anskues af nogle som en betaling for en ydelse ved siden af lønomkostningerne. Den der ejer en produktionsfaktor som jord, bygninger og maskiner skal have en kompensation for dels det vedkommende yder i form af eget arbejde, dels det vedkommende skal betale for at stille jord, bygninger og maskiner til rådighed for fremstillingen af varer og tjenester.
Hertil kommer ejerens offeromkostninger eller det andre kalder alternativomkostninger. Bedste alternative placering af ens kapital kan, hvis denne er højere end virksomhedens ekstra indtjening, skabe et incitament for at investere anderledes. Så den markedsbestemte profit skal ligge på samme niveau som det man alternativt kan opnå.
På længere sig vil konkurrencen udligne overnormale profitter, så der opstår et incitament til at skabe sig ekstraprofitter i form af teknologiske renter. De, der kan skabe innovationer, kan hente sig midlertidige forspring på markedet. Joseph A. Schumpeters entreprenante aktør er den, der besidder vision, originalitet og risikovillighed. Denne belønnes på kort sigt indtil konkurrenter, der efterligner, medvirker til at øge udbuddet af den oprindelige innovation og udligne ekstraprofitten.
Risici, usikkerheder og profitter
Frank Knight mente at al profit er forbundet med det at tage en risiko, og den usikkerhed, der er forbundet med at træffe en økonomisk beslutning. Det økonomiske system ses derfor som ’et eneste stort lotteri’, hvor f.eks. det at have held forbundet med nedfaldsgevinster (windfall gains) som oliefund, patenteringer, fluktuerende markedsforhold og spekulation forklarer profit, som det man vinder ved at tage en risiko.
Det absolutte monopol indebærer en eneste udbyder og mange efterspørgere. I sådanne tilfælde kan monopolisten forsætligt sænke sit volumen af udbudte varer og tjenester for at skabe sig monopolprofitter.
Merværdi
Den klassiske økonomis liberale og socialistiske økonomer tog sit udgangspunkt i at kun menneskeligt arbejde kan skabe værdi. Karl Marx beskrev på grundlag af Adams Smiths og David Ricardos arbejdsværdilære sin teori om merværdien.
Arbejdskraften betales med sine reproduktionsomkostninger og konstant kapital forstået som tidligere akkumuleret arbejde indgår i beregningen af profitraten. Merværdien er den del af en arbejdsindsats, der ikke betales til arbejderen. Den tager kapitalejeren dels til fremtidige investeringer dels til luksuskonsum.