Når man bygger fx et hospital, så er der regler for, hvad man skal gøre for at sikre, at hospitalet lever op til nogle krav. Der er sådan noget med regler for hygiejne, der skal tænkes med ind i planerne, når bygningen planlægges. Der er regler for antal km2 for hver sygeseng. Der er regler for sikring af medicinrum, nødudgange, tilgængelighed for patienter, opbevaring af sengetøj mv. Der er med andre ord et helt regelsæt, som skal overholdes, inden selve byggeriet kan begynde. Vi kalder dem for ’standarder’. ’Standarder’ kan være gode. Men de er dog ikke andet en et sæt af minimumskrav til bygningen. Og her er det, at jeg synes, at mange tager fejl.

På hospitaler

Det er ok med mig, at man bruger linoleum som gulvbelægning på et hospital. Linoleum er nemt at holde rent. Og heldigvis kan man få linoleum i mange farver. Så hvorfor er det så almindeligt, at linoleumsgulve på hospitaler altid er enten kedeligt, lysebrune eller grå? Der står intet sted i ’standarden’ noget som helst om farvevalg på vægge og gulve. Så hvorfor? At ’standarden’ sommetider foreslår materialer, der kan bruges, er vejledende. Ingen siger, at man ikke kan vælge et bedre materiale. OK, det kan måske være et spørgsmål om økonomi. Jeg vil næsten sige, at det muligvis er grunden til, at grå linoleum er blevet standarden på hospitalernes gulve. Desværre.

Et utal af farver

Når man nu, kan få linoleum i mange forskellige farver, hvorfor så ikke bruge det til at skabe et lidt ’sjovere’ miljø for patienter og ansatte? Det behøver ikke at være farveeksplosioner. Jeg tænker bare, at farver kan også bruges til at signalere med. Grøn kender vi jo som et ’ok’, gul kender vi som ’vær opmærksom’ og rød som ’stop’, ikke? Man kunne måske gøre noget lignende med farver på gulvene. Fx så kunne et rødt linoleumsgulv signalere, at her er der kun adgang for personale. Grøn kunne betyde, at alle har adgang.
Jeg ved det ikke. Men jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre. Det ville ligesom bryde de gængse idéer, vi har om, hvordan et hospital ser ud, uden at standarden falder.

Standarder

Og det er jo det, der ofte sker: Når vi har en standard – dvs de krav og kriterier, som en bygning skal overholde, så er det altid minimumskrav. Men efterhånden som teknologien udvikler sig, og vi bliver klogere, så falder standarden. Hvem sørger for at opdatere det regelsæt, som fx et hospital bygges efter? Jeg er da sikker på, at der findes mange andre byggematerialer og undersøgelser, som viser, at, for at et hospital kan være sikkert og svare nutidens krav, så kan den ny teknologi hjælpe os videre.

Ja, det kunne jeg egentlig godt lide at vide: Hvem opdaterer de eksisterende regelsæt for offentlige bygninger? Er det en kedelig komité, der sidder og gemmer sig væk i et eller andet sundhedsministerie? Eller skal der ulykker til, førend et ansvarsfuldt menneske sætter sig ned og ser reglerne igennem og finder eventuelle, forældede eller fejlagtige informationer?