I morgen er det en stor helligdag her i landet. Den 15. august bliver fejret overalt i den katolske og ortodokse verden. Det har vist noget at gøre med, at det siges at være den dag, Jomfru Maria sov ind. Det bliver fejret med gudstjenester, og nogle steder er der fælles kaffebord efter gudstjenesten. Andre steder fortsætter livet bare. Alle har fri, og det er typisk for en familie at tilbringe hele dagen sammen. Mange tager til stranden for at bade og nyde dagen. Her er jo meget varmt, så en dukkert er befriende. Især for dem, som ikke er på ferie, men bor i de store tæt befolkede byer.
Jeg fejrer ikke
Selv fejrer jeg ikke d. 15. august. Jeg er ikke katolik eller ortodoks. Og jeg bryder mig faktisk ikke om kirken som institution. Men dem, som gerne vil følge kirken, må jeg respektere.
Fordi jeg har boet her i landet i så mange år nu, så ved jeg, at små børn i mange familier også får en lille gave af deres forældre og gudforældre. Da jeg er gudmor til nogle venners børn, føler jeg, at jeg ikke vil svigte deres tillid til mig. Så jeg har været på gaveindkøb til deres to børn. Deres lille pige får en rammevæv. Sådan en for børn. Hun kan godt lide at lave små ting, og har lige lært at strikke. Hendes bror får en blød basketball-bold. Han elsker at spille basketball, men må ikke træne med den rigtige bold derhjemme, fordi det larmer. Lejligheden, de bor i, ligger på 4. sal, og underboen giver dem problemer, når han kan høre, at bolden dribles.
Gavepapir er også emballage
Da jeg købte gaverne, havde jeg ikke omtanke nok til at bede om at få en kasse med til bolden. Og gavepapiret, som gaverne blev pakket ind i, er rent ud sagt hæsligt. Så jeg købte noget pænt gavepapir hos Jakodan i stedet. De havde et godt tilbud, så det benyttede jeg. De er jo ganske kendte som en fantastisk leverandør af emballage.
Nu sidder jeg så og skal pakke gaverne om. Jeg har lige opdaget, at jeg ikke har noget klisterbånd. Og jeg gider bare ikke rende ned til supermarkedet for at købe det nu. Hvad gør jeg? Lidt skolelim kan vist bruges. Jeg har sådan en limstift. Finder den frem og noget fint gavebånd. Det skal nok gå. Væven er nem at pakke ind. Men bolden er besværlig. Papiret vil ikke folde sig pænt rundt om den, og når jeg endelig får lavet en rimelig fold, så smutter bolden ud af armen, mens jeg skruer limstiftens låg af.
Jeg får lagt en pæn fold om bolden, og så ringer telefonen.
Jeg bander. Slipper bolden og tager telefonen. Det er børnenes mor, der bare lige vil bekræfte, at vi ses i aften. Vi har aftalt, at jeg kommer forbi dem ved 8-tiden. Det er hendes navnedag i morgen, og hun fejrer det i aften, så hun kan koncentrere sig om sin familie i morgen.
Endelig får jeg pakket bolden nogenlunde pænt ind. Jeg håber, han vil blive glad for den. På vej hen til dem først på aftenen, husker jeg at gå ind i det nærmeste konditori og køber et kilo is til dem.